PDF Basket
Kræft er den næsthyppigste dødsårsag i EU-landene, kun overgået af hjerte/karsygdomme. Hvert år diagnosticeres 2,6 millioner mennesker med sygdommen, og andre 1,2 millioner dør. Over 40 % af kræfttilfældene kan forebygges, og dødeligheden kan reduceres gennem tidligere diagnosticering og mere effektive behandlinger i tide.
I årtier er PET-scannere (positronsemissionstomografi) blevet anvendt til at opdage kræft og vurdere, hvor godt en behandling virker, og næstegenerationssystemerne, for eksempel PET-scannere til hele kroppen, stiller os i udsigt, at denne billeddannelsesteknik bliver endnu bedre i de kommende år.
Det er dog ikke alle forbedringer, der kræver nyt udstyr. Takket være midler fra uPET-projektet er det lykkedes Andreas Kjærs team på Københavns Universitet og Rigshospitalet at udvikle verdens første kliniske scanning af uPAR, som er en markør, man ved er tæt forbundet med potentiale for at danne metastaser ved de fleste kræftformer. Ved hjælp af denne teknik kan standard-PET-scannere nu vise, hvor aggressiv en kræft virkelig er.
"Det er et vigtigt skridt i behandlingsplanlægning", siger Andreas Kjær, som er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og professor ved Københavns Universitets Biomedicinsk Institut. "Vi har vist, at uPAR-PET i mange tilfælde er slår histologisk vurdering. Det omgår risikoen for prøvetagningsfejl – hvor det undersøgte væv ikke er repræsentativt for sygdommens tilstand – og overser ingen aspekter af kræften eller metastaserne. Vi kan virkelig se alt med PET-scanning af hele kroppen".
En løsning til alle kræftformer
uPAR er ikke kun en markør for, hvor aggressiv kræften er. Den er også involveret i invasionsprocessen, som ifølge Andreas Kjær sandsynligvis bidrager til, at den er så effektiv til at forudsige samlet overlevelse og progression. En anden fordel ved uPAR-PET-scanning er det faktum, at uPAR udtrykkes hos ca. 80 % af massive tumorer, og det betyder, at teknikken kan gavne mange kræftpatienter, uanset hvilken kræftform de lider af.
Indtil nu er det lykkedes teamet at anvende denne teknik ved brystkræft, prostatakræft, hjernekræft og hoved-halskræft samt neuroendokrine tumorer. "Vi ville fokusere på prostatakræft og brystkræft til at begynde med, da det var på dette område, vi så de største uopfyldte behov", tilføjer Andreas Kjær. "Ved prostatakræft vil vi bruge uPAR-PET som en non-invasiv biopsi, så vi bedre kan risikostratificere ved lokaliseret sygdom. På denne måde kan vi undgå at overbehandle disse patienter. Det anslås, at 80 % af prostatektomier foretages unødvendigt, og 70 % af disse patienter får bivirkninger såsom impotens og urininkontinens. uPAR-PET vil ikke alene forbedre livet for patienter, der lider af prostatakræft – det vil også være omkostningseffektivt", forklarer Andreas Kjær.
Nu hvor uPAR-PET er blevet testet på over 400 patienter med gode resultater, fokuserer Andreas Kjær og hans team på at forbedre teknologien. De undersøger især uPAR-målrettede radionuklidbehandlinger, som vil anvende uPAR-binding til at bestråle tumorer lokalt med høj præcision. "Vi mener, at uPAR er et "intelligent mål" i denne henseende. Jo mere aggressive kræftcellerne er, desto mere radionuklid vil blive bundet til dem. Konkret betyder det, at vi kan give mest bestråling til de dele af tumoren, der har størst behov for det", bemærker han.
Hvis teamets forskning giver gode resultater, kan uPAR-målrettet radionuklidbehandling være en ægte gamechanger, som kan anvendes til en lang række kræftformer.